Har du styr på overgangsalderen? Venindesnakken bryder tabuet

Hånden på hjertet, hvor mange af os kvinder har brugt meget tankekraft på overgangsalderen, før den rammer? Det er nok de færreste af os, for selvom vi er oplyste om vores kroppe og livsfaser, er overgangsalderen ofte et uoplyst kapitel. Sådan var det også for de tætte veninder Anja og Camilla, der først for nyligt er blevet bevidste om, hvad de kan forvente af overgangsalderen. 

For selvom hverken Anja eller Camilla, der begge er lige omkring de 40, har nået den alder endnu, hvor overgangsalderen normalt sætter ind, så vil de gerne være forberedte: ”Ingen ved, hvordan de kommer til at opleve overgangsalderen, men fælles for alle os kvinder er, at det udgør en stor forandring i tilværelsen, og noget som påvirker vores selvbillede,” siger Camilla, og Anja supplerer ”Jeg er helt sikker på, at vælger vi at tale om det og afmystificere emnet, så bliver det lettere for os alle sammen. For når noget er svært eller nyt, gælder det om at stå sammen veninder imellem.

Venindesnak gør det nemmere

Jeg har da altid vidst, at overgangsalder var noget med hedeture, men jeg har ikke kendt forskel på en hedetur og svedetur før nu, og jeg havde heller ikke nogen anelse om, at overgangsalderen kan give humørsvingninger eller uro,” fortæller Camilla. ”Jeg er så glad for, at jeg ved det nu, for tænk nu, hvis man ikke vidste det og gik i overgangsalderen, så kan jeg lige forestille mig, hvor ked af det og bekymret man kunne blive. Når man forstår sin krops reaktioner, kan vi jo takle det meste. Og hvem bedre at tage den snak med end veninderne?”, siger Anja.

Stadig et tabu

”Jeg tror, vi alle sammen kender en kvinde i vores liv, der er i eller har været i overgangsalderen – måske vores mødre. Men når man tænker tilbage på det, har det ikke virket som om, de har oplevet det som særligt slemt, og nu jeg tænker over det, så jeg har jeg en fornemmelse af, at vi kvinder har en tendens til at skjule det. Det er simpelthen stadig et tabu for mange. Det er godt nok tankevækkende,” siger Anja. Og Camilla kunne ikke være mere enig: ”Tænk at gå med de udfordringer alene, det er der ingen grund til. Alt bliver jo nemmere, når vi taler om det.”

Er du klar til at tage snakken med dine veninder ligesom Anja og Camilla har gjort det? Find overgangsalder-quizzen her, og tag den med til næste venindeaften.